I Politiken tirsdag efterlyste seniorforsker Hans Lucht fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) en politisk diskussion af EU’s grænseagenturs ageren i Middelhavet. Ifølge Hans Lucht har grænseagenturet Frontex en bevidst taktisk tilgang til redningsaktioner i Middelhavet:
Man holder sig væk fra de områder, hvor det står værst til, hvor flest mennesker drukner. I stedet for at patruljere nær det libyske farvand, hvor de stadig dårligere både kæntrer, patruljerer man tæt ved EU's egne grænser. Frontex frygter, at redningsaktioner i sig selv vil få endnu flere til at tage chancen.




























