Hvis man skal tro de tyrkiske sikkerhedsmyndigheder, har de haft travlt de seneste år med at tilbageholde og udvise næsten 5.000 mistænkte udenlandske fremmedkrigere for Islamisk Stat (IS).
Det gælder i høj grad også mennesker med tilknytning til Danmark, fremgår det af en ny rapport fra det tyrkiske indenrigsministerium om landets kamp mod den hårdt pressede islamistiske terrorbevægelse.




























