For godt et år siden stillede du op som borger uden for politik – er du stadig borger? Eller krydsede du linjen i samme øjeblik, du blev valgt?
»Ja. Som statsoverhoved får du større mulighed for at øve indflydelse – men det sætter også begrænsninger. Du mister friheden til at være borger. Du får muligheden for at blive hørt, for at være til stede i vigtige sammenhænge – til gengæld må man respektere de rammer, der gælder for embedet. Som præsident må jeg altid tænke nøje over, hvad jeg siger og hvilke meninger, jeg udtrykker. Der ligger en fare i det, for når man skal være så forsigtig, går der også noget vigtigt tabt. Jeg mærkede det tydeligt i valgkampen. Når jeg bare sagde, hvad jeg tænkte, gik det godt, og folk kunne mærke, hvem jeg er. Det virkede ikke nær så godt, når jeg var mere forsigtig og tilbageholdende. Selvfølgelig skabte det også problemer, når jeg var spontan, og nogle gange var jeg nødt til at krybe tilbage fra noget, jeg havde fået sagt i skyndingen. Men det brændte alligevel bedre igennem«.


























