Først var de fem spidser i Donald Trumps inderkreds. Med chefstrateg Steve Bannons afsked fredag er der nu kun én tilbage, vicepræsident Mike Pence.
Præsidenten skaber så meget kaos omkring sig, at det ikke er til at få noget fra hånden på Capitol Hill, og de hyppige udskiftninger er et desperat forsøg på at skabe en slags normalisering i Det Hvide Hus, siger USA-forsker ved Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen.




























