FN's Sikkerhedsråd mødes senere i dag, hvor det er forventningen, at medlemslandene blandt andet vil diskutere nye sanktioner mod Nordkorea.
Mødet er indkaldt efter, at det nordkoreanske styre i går foretog en underjordisk prøvesprængning af en atom- eller brintbombe. Men konflikten bliver ved med at spidse til. Det sydkoreanske militær melder, at Nordkorea tilsyneladende er ved at forberede affyringen af endnu et ballistisk missil med en rækkevidde stor nok til at nå det amerikanske fastland. Det understreger endnu engang den voksende nordkoreanske atomtrussel.


























