Karla Rojas jubler, da demonstranter flår en til formålet opstillet papfigur af justitsminister Jeff Sessions ned af sin piedestal og råber med i mængdens kor: ’Ingen papirer, ingen frygt’.
Mandag skabte Sessions usikkerhed for den 23-årige kvinde fra Philadelphia og resten af de ca. 800.000 såkaldte dreamers, der er beskyttet af Obamas Daca-program fra 2012, som Trump-regeringen besluttede at sløjfe. Det har udløst demonstrationer over hele USA.




























