Det bliver en sag for EU-domstolen, at Irland i et år har nægtet at inddrive 13 milliarder euro - næsten 100 milliarder kroner - i skat fra Apple. EU-Kommissionen sender sagen til domstolen.
Kommissionen afgjorde sidste år, at Irland har givet nogle ulovlige skattefordele til Apple, som gjorde det muligt for it-giganten at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder gennem mange år. Dermed har Irland givet Apple en unfair konkurrencefordel i forhold til selskabets konkurrenter.




























