Antallet af dræbte ved to bombeangreb i Somalias hovedstad, Mogadishu, i weekenden er steget til over 300, siger lederen af byens ambulancetjeneste.
»Vi har fået bekræftet, at antallet af dræbte er på mindst 300. Dødstallet vil stige, fordi der stadig er personer, som er savnede«, siger Abdikadir Abdirahman, som er direktør for Amin ambulancer.


























