Om tirsdagen var Urszula Nowakowska med i en demonstration mod Polens stramme abortlovgivning, der har gjort det ulovligt for kvinder at få foretaget en abort bortset fra i særlige tilfælde.
Næste morgen omkring klokken 9.30 ringede de fra kvinderettighedscentret, hvor hun er leder, og sagde, at hun skulle komme med det samme. Der stod otte betjente og ville gennemrode kontorerne. Medarbejderne og de kvindelige klienter, der var kommet for at få rådgivning, var meget skræmte.


























