Der er enighed mellem Storbritannien og EU om første del af aftalen om briternes skilsmisse fra EU.
Endnu mangler EU-landenes ledere at godkende aftalen, men der er en tekst om aftaler inden for tre områder.
Gennembrud: Den første store aftale om briternes exit fra EU er på pladsLæs om dem her:
Borgernes rettigheder.
Britiske borgere i EU og EU-borgere, der lovligt opholder sig i Storbritannien indtil datoen for Storbritanniens officielle exit fra EU, vil have mulighed for at opretholde samme rettigheder, som de har haft hidtil, også efter brexit.
Deres børns og parforholdspartneres rettigheder er også garanteret.
EU-Domstolen vil have det endelige ord om EU-borgeres rettigheder i Storbritannien i op til otte år efter Brexit.
Aftalen siger ellers ikke noget om forholdene for fremtidige EU-borgere, der flytter til Storbritannien.
Nordirland:
Storbritannien vil afholde sig fra en såkaldt 'hård grænse' mellem britiske Nordirland og Irland.
Der åbnes for, at særlige forhold kan gælde Nordirland, der kan justere sig i forhold til EU's indre marked og toldregler.
Det slås dog samtidig fast, at hele Storbritannien, inklusive Nordirland, forlader toldunionen. Aftalen er ikke klar om, hvordan grænseproblemerne så skal løses.
Kun står der, at Storbritannien i Nordirland vil sikre regler om fri handel mellem Nordirland og Irland, der »fuldt og helt flugter med« reglerne for EUs Indre marked. Skal der overhovedet reguleres i handelsreglerne mellem de to irske områder, skal det først godkendes i det nordirske parlament, Stormont.
Regningen:
Storbritannien har accepteret at opretholde de finansielle forpligtelser, som de har påtaget sig i EU. Selv om de forlader EU, går de dermed ikke fra de regninger, de hænger på i EU-regi. Også i 2019 og 2020 skal de betale - efter at have forladt EU.
Der er ikke i aftalen sat beløb på, men regningen vurderes at være omkring 50 milliarder euro.
Se aftaleteksten på EU-Kommissionens hjemmeside.
Kilder: EU-Kommissionen
ritzau
fortsæt med at læse



























