Da Emmanuel Macron i maj var blevet taget i ed som Frankrigs præsident til tonerne af europahymnen ’Ode til glæden’, hastede han til Berlin for at forsikre den tyske kansler Angela Merkel om, at han har tænkt sig at reformere Frankrigs stive arbejdsmarked og samtidig plædere for sine store planer for Europas økonomiske samarbejde. Det hele skulle gå stærkt. Tempo og momentum var afgørende.
Fredag stod de to igen demonstrativt side om side ved et pressemøde i Bruxelles. Denne gang var det for at forklare, hvorfor processen går langsomt og på topmødet blev overskygget af Brexit og migrationsstrid. Men også for sammen at insistere på, at deres vilje til at finde fælles fodslag er stærk og vil drive den fransk-tyske akse frem.



























