Den unge aktivist Carmen Jimenez er sikker på en ting, mens hun og andre medlemmer af Barcelona-borgmesteren Ada Colaus lille venstreorienterede parti forbereder det afsluttende valgmøde i Santa Coloma de Gramenet uden for Barcelona.
»Når valget er overstået i morgen aften, vil lederne af de andre partier stå i kø for at tale med Ada. For hun er en af de få, som i de seneste måneder har optrådt ansvarligt, og hun kan få os ud af krisen«.




























