Brændende israelske flag og symboler i Berlins gader. Flere overfald på jøder. Mobning og chikane af jødiske børn i skolerne. Hadefulde tilråb på gader. Hærværk mod jødiske restauranter, bygninger og kirkegårde. Advarsler mod at bære jødiske symboler i bestemte kvarterer i byerne.
Den antisemitisme, som Tyskland lagde bag sig med nazidiktaturets kollaps for over 70 år siden, er i den grad tilbage i hverdagen, at den af jødiske organisationer beskrives som »normal« og »socialt accepteret«.




























