Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Lastbil med 300 flygtninge vælter i Libyen - 23 er dræbt

Lyt til artiklen

Mindst 23 mennesker har mistet livet i en trafikulykke i det nordvestlige Libyen, da en lastbil fyldt med hundredvis af flygtninge og migranter væltede onsdag.

124 andre kom til skade, hvoraf de 35 blev bragt til hospitaler i hovedstaden Tripoli.

Det rapporterer lokale medier ifølge Al Jazeera.

Ifølge Libya Observer var der anslået 300 flygtninge og migranter i lastbilen, blandt dem folk fra Somalia og Eritrea.

Ulykken skete omkring 60 kilometer syd for landsbyen Bani Walid, der ligger 180 kilometer sydøst for Tripoli.

Libyen er i løbet af de senere år blevet et vigtigt transitpunkt for flygtninge og migranter, der tager den farlige vej til Europa over Middelhavet.

Ifølge FN's Flygtningeorganisation (UNHCR) begynder 90 procent af de mennesker, der krydser Middelhavet på vej mod Europa, deres rejse i Libyen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her