Trompeter og violiner brølede den amerikanske nationalsang ud over den enorme folkemængde, der på en usædvanligt kold januardag i 1961 mødte op for at få et glimt af den nye præsident. Alt imens John F. Kennedy ydmygt holdt sin sorte fedora mellem hænderne og sendte sit hvide smil ud til masserne og bevægede sig mod talerstolen. Og så forstummede klapsalverne:
»De selvstændige staters verdensforsamling, de Forenede Nationer, vort sidste, bedste håb, giver vi vort fornyede løfte om vor støtte. Til at forhindre, at den blot bliver et forum for skældsord. Til at styrke dens beskyttelse af de nye og de svage. Og til at udvide dens myndighedsområde«, sagde han og fortsatte:




























