Da USA’s præsident, Donald Trump, sidste torsdag pludselig annoncerede en straftold på importeret stål og aluminium, lød der fordømmelse og alarm verden rundt. Regeringer både i Europa og resten af verden lod forstå, at hvis USA indfører straftold, kan de beklageligvis blive nødt til at svare igen med samme mønt.
Én melding skilte sig ud. Finansminister Kristian Jensen (V) advarede entydigt mod at lægge told på amerikanske varer.





























