Syriske regeringssoldater har sent onsdag aften lokal tid stormet en af de landsbyer, der ligger i det østlige Ghouta, som kontrolleres af oprørere.
Det oplyser overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR).
Gruppen, der indhenter oplysninger fra et netværk af kilder i landet, melder om kraftige bombardementer.
»Regimets styrker har angrebet Hammuriyeh og var i stand til at tage kontrollen over dele af den«, oplyser SOHR.
Hammuriyeh er en af nøglebyerne i det østlige Ghouta og ligger i den sydlige del af enklaven.
Det er hærens erklærede mål at vinde kontrol over enklaven ved at dele den op.
ritzau




























