Den amerikanske præsident, Donald Trump, og den britiske premierminister, Theresa May, lover tirsdag, at de vil sætte en stopper for brugen af kemiske våben i Syrien.
USA, Storbritannien og flere andre vestlige lande beskylder det syriske regime for at stå bag anvendelsen af kemiske våben ved et angreb i weekenden i Damaskus-forstaden Douma. Mindst 40 meldes dræbt.
Trump og May er i deres samtale enige om, at der er brug for at gribe ind. Det vides endnu ikke, hvordan en eventuel indgriben vil se ud. Men sagen er på dagsordenen for anden dag i træk, når FN's Sikkerhedsråd tirsdag aften dansk tid holder møde i New York.
Det sker som reaktion på et angreb på byen Douma i lørdags, hvor mindst 40 personer har mistet livet.
Forkasteligt angreb
De to ledere har talt sammen og er blevet 'enige om ikke at lade brugen af kemiske våben fortsætte'.
Det fremgår af en udtalelse fra Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.
De fordømmer ved samme lejlighed den syriske præsident Bashar al-Assads 'ondskabsfulde foragt for menneskeliv'.
May har også snakket i telefon med den franske præsident, Emmanuel Macron, om samme emne.
Han er enig med May og Trump i, at angrebet i Syrien er forkasteligt.
Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) har taget imod en invitation fra Syrien til at undersøge, om der har været anvendt kemiske våben i Douma.
Overvejer næste skridt
Det britiske parlament stemte i 2013 imod at gribe militært ind i Syrien, hvilket den amerikanske præsident, Barack Obama, også undlod senere.
May afviser tirsdag at svare direkte på, om Storbritannien vil tilslutte sig USA, hvis stormagten denne gang beslutter sig for at gribe ind militært.
»Vi mener, at de ansvarlige skal stilles til regnskab«, lød svaret fra May.
Parlamentet har i øjeblikket mødefri og samles igen 16. april, men May er ikke forpligtiget til at finde et flertal bag en eventuel militæraktion.
Briterne udfører i øjeblikket luftangreb i Syrien fra en base i Cypern, men kun mod mål, som knyttes til den militante bevægelse Islamisk Stat.
USA overvejer fortsat, hvorvidt landet skal gribe ind militært.
ritzau
fortsæt med at læse
