Lyt til artiklen
Før atomaftalen havde Iran ifølge eksperter den tekniske formåen til at udvikle atomvåben. Det iranske præstestyre har dog konsekvent fastholdt, at dets atomprogram kun har civile formål, men landet havde opbygget en beholdning af uran, som kunne forarbejdes til atomvåbenbrændsel. Ifølge nogle vurderinger var iranerne kun få måneder fra at kunne fremstille materiale til en atombombe, men de var betydelig længere fra at kunne fremstille et pålideligt atomsprænghoved.
Efter aftalen blev det iranske atomprogram sat adskillige skridt tilbage, og den konstante overvågning fra et stort korps af inspektører har gjort det vanskeligt – hvis ikke umuligt – for præstestyret at udvikle atomvåben i hemmelighed.
