Den svenske regering har fremlagt et forslag til en særlov om de såkaldte uledsagede flygtningebørn.
Det vil betyde, at omkring 9.000 unge mænd - hovedsageligt afghanere - vil få endnu en mulighed for at få en midlertidig opholdstilladelse, også selv om 2.000 af dem allerede har fået deres asylansøgninger afslået og står til udvisning. Det skal gælde asylansøgere, der kom til landet før november 2015, men ikke har fået deres sager afgjort før reglerne blev ændret i juni året efter, hvor de svenske myndigheder åbnede for udelukkende at give midlertidige opholdstilladelser.




























