Trump meddeler told på kinesiske varer for kæmpebeløb

Lyt til artiklen

Den amerikanske præsident har fredag taget et skridt videre i retning af en egentlig handelskrig.

Det Hvide Hus meddeler - som ventet - at USA hæver toldsatsen til 25 procent på en række varer fra Kina. Tiltaget har en samlet værdi af 50 milliarder dollar.

Det sker med henvisning til Kinas "urimelige handelspraksis". Præsident Donald Trump har længe udtrykt stærk utilfredshed over USA's handelsunderskud med Kina.

Kina har flere gange fastslået, at en sådan udmelding prompte vil blive besvaret med tilsvarende modtræk.

Den amerikanske præsident godkendte torsdag en toldpakke rettet mod Kina, har en kilde tæt på beslutningen sagt til CNN.

Blandt de omfattede kinesiske varer er »vigtige teknologier«, skriver Det Hvide Hus i en udtalelse.

Handlen mellem USA og Kina "har været meget urimelig i meget land tid. Situationen er ikke længere holdbar", hedder det.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvornår de højere toldsatser skal træde i kraft.

ritzau

PodcastSe alle
Selv om vi ofte hører, at dialekter er under pres, er der stadig mange sproglige træk, der afslører, hvor man kommer fra. I podcasten ‘Bjørnetjenesten’ kan du ikke bare høre om, hvordan man kan spotte en aalborggenser - men også hvordan man kan høre, om et menneske drømmer om at flytte væk fra deres fødeegn. Uden at vedkommende selv nødvendigvis er klar over det.⁠

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her