Kurderne ved, hvad der sker, når de kommer i vejen for Erdogan. I 2015 kom kurdernes foretrukne parti, HDP, for første gang i parlamentet og fratog Erdogans parti flertallet. Kort efter faldt fredsprocessen med den kurdiske bevægelse PKK sammen, præsident Recep Tayyip Erdogan udskrev omvalg, og så fik han til sidst sit flertal. Kurderne i Sydøsttyrkiet mærker stadig det pres, der kom i tiden efter sidste valg. En kurdisk børne-tv-kanal, kurdiske foreninger og skoler blev lukket og HDP’s to partiledere blev sat i fængsel.
På søndag er det igen op til de kurdiske vælgere, som udgør omkring 20 procent, at afgøre Erdogans fremtid. Erdogan håber på at blive den ultimative præsident med fuld kontrol over parlamentet i et nyt system, som vil give ham enorme beføjelser.
Men hvis det kurdiskorienterede parti HDP igen kommer over spærregrænsen, står Erdogan til at miste flertallet. Igen.
Han kan stadig blive præsident, men det vil ikke blive i den altdominerende rolle, han havde forestillet sig. Målinger op til valget viser, at HDP ligger lige omkring de 10 procent, som det kræver at komme i parlamentet.
»Erdogan frygter kurderne, derfor har han siden sidste valg gjort alt for at presse dem i bund. Men der er håb blandet med frygt«, siger Ahmet Sik.
Han er kendt over hele Tyrkiet som graverjournalist på den kritiske avis Cumhuriyet, men nu stiller han op for netop HDP. I foråret blev han idømt 7,5 års fængsel for at give støtte til terrororganisationer i sine artikler, en sag, som menneskeretsgrupper kalder absurd, og som har fået kritik i både ind- og udland.
»Alle i landet ved, at hvis HDP kommer over spærregrænsen, bliver Erdogans AK-parti svækket i parlamentet«, siger Ahmet Sik på en café i Istanbul. Han ser fængslingerne af kurdiske politikere og journalister som en straf for valget i 2015.
Tyrkiets krise handler om terror, te og julemænd»Det er ren hævn. Regeringen har villet udslette partiet, det er helt tydeligt. Recep Tayyip Erdogan tror, at han kan gøre, hvad der passer ham«, siger Ahmet Sik.
Flere end 80 demokratisk valgte kurdiske borgmestre er blevet fyret og erstattet med administratorer, og anholdelserne af kurdiske politikere er fortsat i valgkampen frem mod valget søndag. Partiet, som ved seneste valg blev det tredjestørste i parlamentet, er i dag stækket.
»Erdogan har ikke officielt gjort partiet ulovligt, men i praksis er det lukket ned«, siger Ahmet Sik
Kurdernes parti er blevet moderne
Kurderne er Tyrkiets største minoritet og udgør omkring 20 procent af vælgerne. Partiet HDP kommer ud af en tradition af partier med stort fokus på kurdernes rettigheder.
HDP er trådt ud af rollen som et kurdisk parti for kurdere og er i dag et moderne venstrefløjsparti, som også appellerer til liberale tyrkere i storbyerne. HDP har stadig stort fokus på kurdernes rettigheder og lokal demokratisering samt taler for en løsning gennem forhandling med PKK. Partiet er de kurdiske vælgeres foretrukne parti.
Fængslet kurdisk leder vil udfordre Erdogan ved valgRavest Research i byen Diyarbakir i hjertet af det kurdiske Sydøsttyrkiet anslår, at 90 procent af byens indbyggere er kurdere. Her stemte 71,3 procent af vælgerne på HDP ved det seneste valg. 22,3 procent af stemmerne i byen gik til Erdogans AK-parti.
Det har været tydeligt i valgkampen, at de kurdiske stemmer er vigtige. For nylig kritiserede Erdogan en af sine modkandidater for at have besøgt den fængslede kurdiske partileder Selahattin Demirtas, som stiller op til præsidentvalget fra sin celle.
»De, der besøger ham, gør det ikke for frihed, de gør det, fordi de tror, at de kan stjæle stemmer derfra«, sagde Erdogan på et vælgermøde i starten af måneden.
»De kriminaliserer os kurdere«
Mehmet Ali Aydin er en af de kurdiske borgmestre, som har været i fængsel. På en café i Diyarbakir fortæller han, hvordan han blev anholdt klokken 5 om morgenen i sit hjem af 10 specialstyrkebetjente.
Mens han taler, brydes luften af lyden af kampfly, der flyver ind over byen; muligvis på vej på operation imod PKK i bjergene i regionen.
»Det er vi vant til«, nærmest råber den tidligere borgmester ind over bordet. Tjeneren, der serverer pistaciekaffe, kalder ham stadig borgmester.
»De kriminaliserer os kurdere. Staten vil ikke lade os kurdere vokse og få rodfæste i politik, så de har sat en mur op for os«, siger Mehmet Ali Aydin.
Da han blev anholdt, blev han præsenteret for et papir, som forklarede, at der var en undersøgelse i gang mod ham, og at han var anklaget for at sende penge til PKK. Anklagerne kom fra hemmelige vidner, som siden er blevet fjernet fra anklageskriftet. Han er en af de flere end 80 borgmestre, som blev fjernet og erstattet af statsudpegede administratorer i efteråret 2016.
»Det var en forberedt plan. De vil slå os tilbage, fordi vi havde fået for stor succes«, siger Mehmet Ali Aydin.
Regeringen ser fængslede kurdiske politikere fra HDP som terrorister og anklager partiet for at være en politisk gren af PKK, som er på terrorlisten i både Tyrkiet, EU og USA. Det afviser HDP. Spørger man den tyrkiske regering, er der ingen i de tyrkiske fængsler, som sidder der på grund af deres ideer og meninger.
Mehmet Ali Aydin afviser alle anklager mod sig i den sag, som han forventer, der falder dom i til efteråret.
»Det er helt ude af trit med virkeligheden at sige, at vi er PKK’s politiske gren. Det eneste, vi har til fælles, er, at vi støttes af kurdere«, siger Mehmet Ali Aydin.
Frygt for valgsvindel
Op til valget på søndag er der stigende bekymring for valgsvindel over hele Tyrkiet og også blandt kurderne. I de seneste dage har kurdiske vælgere opfordret hinanden på sociale medier til at tjekke, at stemmesedlerne ikke er stemplet på forhånd, før de går ind i stemmeboksen.
I sidste uge kom en lækket video frem af Erdogan, som opfordrer stemmeoptællere til at sørge for at sikre hans parti flertal i stemmeboksene for at lukke spillet, »før det er begyndt«.
I den kurdiske region er der ofte tungt bevæbnede vagter og køretøjer uden for valgstederne. Ifølge myndighederne for at sikre imod angreb fra PKK, men bevogtningen er et af kritikpunkterne fra valgobservatører valg efter valg.
I Diyarbakir tror og håber mange, at HDP vil få plads i parlamentet på søndag, og at fredsforhandlinger kan begynde på ny. Men de frygter også, hvad der kan ske, hvis deres håb om valgsucces går i opfyldelse igen.
fortsæt med at læse
