Tre mænd er anholdt i Malmø efter skuddrab på 24-årig

Lyt til artiklen

Tre mænd er anholdt i Malmø for drabet torsdag aften på en 24-årig mand i bydelen Lindängen.

Det dødelige skyderi skete kun få dage efter, at tre mænd blev skudt og dræbt i Malmøs bymidte.

Tre mænd er anholdt i sagen i løbet af natten, oplyser politiet.

Politiet vil ikke oplyse, hvor gamle de anholdte er, eller om de har forbindelse til mandagens blodige skyderi i centrum af Malmø.

Derimod bekræfter ordensmagten, at den dræbte 24-årige var kendt af politiet i forvejen.

En kilde i politiet siger til avisen Aftonposten, at der er forbindelse mellem dødsskyderiet torsdag og de tre dræbte tidligere på ugen.

»Alt hænger sammen. De bevæger sig i de samme kredse,« siger kilden.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her