Alle biskopper ville gå af: Paven accepterer to chilenske biskoppers afgang i pædofilisag


    Pave Frans ville ikke acceptere at alle Chiles Biskopper går af.  Alessandra Tarantino/AP
Pave Frans ville ikke acceptere at alle Chiles Biskopper går af. Alessandra Tarantino/AP
Lyt til artiklen

Pave Frans har accepteret yderligere to tilbagetrædelser fra chilenske biskopper i en sag om seksuelle overgreb, oplyser Vatikanet.

I alt er fem biskopper den seneste tid trådt tilbage i det sydamerikanske land, hvor en pædofil præst i en lang overrække misbrugte børn.

For to uger siden accepterede paven opsigelser fra tre biskopper.

34 biskopper ville trække sig

Det skete i forlængelse af, at alle Chiles 34 biskopper i maj tilbød at trække sig efter et møde med paven.

De beskyldes for at have dækket over seksuelle overgreb og misbrug i landet.

De seneste fratrædelser gælder bispestifterne Rancagua og Talca.

Tre biskopper i Chile træder tilbage efter sexskandaler

Adskillige højtstående personer i den katolske kirke i Chile er blevet beskyldt for at ignorere og dække over sexmisbrug begået af den pædofile præst Fernando Karadima i 1980'erne og 1990'erne.

I 2015 blev Juan Barros udpeget som biskop i Osorno af pave Frans, selv om han var beskyldt for at dække over Karadimas sexmisbrug.

Barros er nu en af hidtil fem biskopper, hvis opsigelse er blevet accepteret af pave Frans. En række chilenske præster, som har været involveret i sagen, er blevet frataget deres kirkelige pligter.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her