Vigtige dele af den europæiske kamp for at holde afrikanske migranter væk er overladt til IOM – den internationale organisation for migration – under FN. EU betaler gildet, men det er IOM, der står for det praktiske arbejde med at fragte migranter hjem fra Libyen og andre lande på ruten og ikke mindst med at afholde andre fra at gøre forsøget.
EU-lederne besluttede fredag at bede IOM om også at hjælpe med de nyeste forsøg på at skærme Europa mod migranterne: opsamlingsplatforme uden for Europa.




























