Belgien anholder ægtepar for bombeplaner i Frankrig

Lyt til artiklen

Belgien har sigtet et ægtepar, som mistænkes for at have planlagt et bombeangreb mod en iransk oppositionsgruppes møde i Frankrig.

De to anholdte blev pågrebet i Frankrig lørdag.

I deres bil fandt politiet et halvt kilo hjemmelavet sprængstof af typen TATP og en tændsats.

Begge i 30'erne

Ægteparret er begge i 30'erne. De er belgiske statsborgere med iransk baggrund, oplyser belgiske anklagere.

Parret havde angiveligt planer om at angribe en konference, som den iranske oppositionsgruppe Folkets Mujahedin holdt i en forstad til Frankrigs hovedstad, Paris, i weekenden.

Efter anholdelsen af de to mistænkte har belgisk politi ransaget flere huse.

Der er ikke umiddelbart flere oplysninger om sagen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her