Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Iransk diplomat anholdt for plan om angreb i Paris

Lyt til artiklen

En iransk diplomat er blandt flere anholdte i Belgien, hvor myndighederne sigter en gruppe for at have planer om at udføre et bombeangreb mod en iransk eksilgruppe i Frankrig.

I alt er seks personer anholdt i Belgien, Frankrig og Tyskland, siger myndigheder og anonyme embedsmænd til nyhedsbureauet AFP.

Det påståede angreb skulle have være rettet mod et møde nord for Paris med tusindvis af medlemmer af den iranske opposition samt nære allierede af præsident Donald Trump.

Anholdelserne er foretaget, samtidig med at den iranske præsident, Hassan Rouhani, ankom til Schweiz på et besøg, som han har sagt har 'afgørende betydning' for samarbejdet mellem Iran og Europa, efter at USA har trukket sig ud af atomaftalen med iranerne.

Rouhani skal også besøge Østrig, som netop har overtaget det roterende EU-formandskab.

De føderale myndigheder i Bruxelles anklager en mand og hans kone - begge belgiske statsborgere af iransk oprindelse - for at have planlagt at udføre et bombeangreb i Paris lørdag.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her