Russisk helikopter styrter ned i Sibirien - 18 er døde

Lyt til artiklen

18 mennesker har mistet livet, da en helikopter på vej til område med olieboringer i det nordlige Sibirien styrtede ned tidligt lørdag.

Det oplyser det russiske transportministerium.

Helikopteren var en Mi-8, der havde tre besætningsmedlemmer og 15 passagerer om bord.

Helikopteren ramte noget maskinudstyr, som hang efter en anden helikopter, der lige var lettet.

Det lykkedes den anden helikopter at lande sikkert.

Ulykken skete under 'normale' vejrforhold ifølge det russiske transportministerium.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her