Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Amerikansk soldat leverede drone og militærdokumenter til IS

FBI har fremlagt billeder og videomateriale, der viser, hvordan Sergent Ikaika Kang svor troskab til Islamisk Stat. han har efterfølgende indrømmet, at han blandt andet har videregivet hemmelige militære oplysninger til den militante organisation. Fbi via U.s. Attorney's Office District of Hawaii/AP
FBI har fremlagt billeder og videomateriale, der viser, hvordan Sergent Ikaika Kang svor troskab til Islamisk Stat. han har efterfølgende indrømmet, at han blandt andet har videregivet hemmelige militære oplysninger til den militante organisation. Fbi via U.s. Attorney's Office District of Hawaii/AP
Lyt til artiklen

En amerikansk soldat med base på Hawaii har onsdag lokal tid erklæret sig skyldig i at forsøge at hjælpe Islamisk Stat (IS).

Sergent Ikaika Kang fortæller således, at han blandt andet har videregivet hemmelige militære oplysninger til den militante organisation.

»Højtærede dommer, jeg leverede uklassificerede og klassificerede dokumenter til Islamisk Stat«, siger den 35-årige sergent til dommeren i Honolulu.

Han fortæller videre, at han også leverede en drone, der havde til formål at spore amerikanske soldater, til den militante gruppe.

Ifølge anklager Ken Sorensen begyndte Ikaika Kang at sympatisere med Islamisk Stat i omkring begyndelsen af 2016.

Det føderale forbundspoliti, FBI, indledte en efterforskning af Kang i august 2016.

Af efterforskningen fremgår det, at den amerikanske sergent leverede store mængder digitale dokumenter til IS.

Våbenfiler og manualer

Dokumenterne indeholdt følsomme oplysninger, herunder våbenfiler fra det amerikanske militær, detaljer om et styresystem til fly, forskellige militære manualer samt personlige oplysninger om soldater i det amerikanske militær.

Under et af sine møder med medlemmer af Islamisk Stat svor Ikaika Kang ifølge anklagemyndigheden troskab til den militante gruppe på både arabisk og engelsk og kyssede gruppens flag.

»Han blev tydeligvis lokket, men loven, som omhandler opfordring til forbrydelse, er meget kompleks og ofte vanskelig for forsvaret at bevise«, siger Kangs forsvarsadvokat, Birney Bervar, efter onsdagens retsmøde.

Islamisk Stats leder i Afghanistan meldes dræbt

Til gengæld for Ikaika Kangs indrømmelser siger anklagerne, at de ikke vil sigte ham for yderligere forbrydelser, herunder overtrædelser af spionageloven og andre terrorrelaterede love.

En unavngiven kilde tæt på Ikaika Kang har fortalt efterforskere, at Kang var besat af videoer af halshugninger, selvmordsbombere og andre typer for vold. Han kunne angiveligt bruge flere timer dagligt på at se sådanne videoer i sit soveværelse.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her