Svenske partier er under valgkampen op til valget 9. september blevet udsat for indbrudsforsøg i cyberspace, oplyser det svenske Säkerhetspolisen (Säpo) i en meddelelse.
Der er intet, der tyder på, at der er tale om et angreb orkestreret af en fremmed magt, forsikrer Säpo.
»For nuværende ser Säkerhetspolisen ikke nogen omfattende påvirkningsoperation, som en fremmed magt kan antages at stå bag«.
»Derimod findes eksempler på fremmede magters ønske om at polarisere og skabe splittelse ved at få Sverige til at fremstå i kaos«, skriver Säkerhetspolisen.
I meddelelsen henvises til russiske mediers beskrivelser af bilbrande i det vestlige Sverige.
»Belastningsangreb og forsøg på at data-indbrud mod blandt andet politiske partier og organisationer, som er centrale for valget er blandt eksemplerne«, skriver Säpo om den politiske aktivitet i cyberspace.
Sveriges socialdemokrater går mod mareridtsvalgIfølge Säpo er der ikke sket nogle cyberangreb i en størrelsesorden, der ikke var forventet. Der er heller ikke noget, der får den svenske efterretningstjeneste til at frygte, at valgresultatet kan kompromitteres.
»For nuværende ligger disse aktiviteter inden for rammen for Säkerhetspolisens forventer og indebærer ingen risiko for valgresultatet«, skriver Säpo.
ritzau
fortsæt med at læse




























