USA: Kina har iværksat super-aggressiv hvervekampagne på LinkedIn

Lyt til artiklen

Kina har iværksat en 'super-aggressiv' hvervekampagne på det faglige og sociale netværkssite LinkedIn for at rekruttere amerikanere som spioner. Det siger en amerikansk efterretningsleder til Reuters.

Kina går målrettet efter eksperter, som har indblik i videnskaber og avancerede it-industrier - blandt andet atomenergi, supercomputere, nanoteknologi, semiledere., stealth-teknologi og avanceret miljøteknologi, siger amerikanske efterretningsfolk.

LinkedIn oplyser til Reuters, at det samarbejder med de amerikanske myndigheder om at få 'identificeret' de pågældende aktiviteter for at få dem stoppet.

Efterretningschefer har appelleret til LinkedIn om at lukke falske konti, der er knyttet til kinesiske spioner.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her