Optøjerne i Chemnitz fylder voldsomt i den tyske debat og i landets medier. Her er et udpluk af kommentarer:
»Den, der tror, at demokratiet er naturgivet og ikke i fare, bør kigge på de nyeste videoer fra Chemnitz. De viser formentlig bekymrede borgere, der som lemminger løber efter nazister og andre demokratihadere. Giften siver ind i alle lag. Den rå tone fra internettet er for længst ude på gaderne i Forbundsrepublikken... Hadet bliver organiseret og kultiveret på nettet for at blive hyldet ude i kommunerne«, mener Schwäbishe Zeitung.


























