Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

En tredjedel af EU's budget bruges uden tilstrækkelige krav

Lyt til artiklen

I en evalueringsrapport konkluderer EU's revisorer, at der mangler klare krav til EU-finansierede udviklingsprojekter i medlemslandene.

Det har gjort det svært at vurdere, om projekterne har givet de ønskede resultater.

»Selv om strukturen i programmerne nu er mere resultatorienteret, konkluderer vi samlet set, at projektudvælgelsen endnu ikke er tilstrækkelig resultatorienteret«, siger Ladislav Balko, som er ansvarlig for beretningen.

I perioden 2014 til 2020 har EU bevilget over 2600 milliarder kroner – omtrent en tredjedel af EU's budget - til projekter med udviklingsformål såsom jobskabelse, økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og forbedring af livskvalitet i EU-lande.

Programmerne bliver implementeret af medlemslandene, som udvælger, overvåger og evaluerer projekterne.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her