Politiken talte med den seniorresearcher, der har været hovedforfatter på Human Rights Watchs rapport om menneskerettighedskrænkelserne og den massive undertrykkelse af Uighurerne i Xinjiang. Af hensyn til vedkommendes sikkerhed kan hun ikke identificeres eller beskrives.
»Det er svært at overdrive undertrykkelsen i Xinjiang. Mere end en millioner mennesker er sendt i lejre, det er et niveau af undertrykkelse, som vi ikke har set i Kina siden kulturrevolutionen under formand Mao. Men det som er det helt vilde er – og det dokumenterer vi også i rapporten – at forholdene på mange måder er næsten lige så ufri uden for lejrene som de er indenfor. Der er næsten ligeså meget overvågning, undertrykkelse og kontrol i hele Xinjiang som der er internt i lejrene. Og det er altså et område, der er en femtedel af hele Kinas samlede territorium – et området som er større end Frankrig, Tyskland og Storbritannien tilsammen«.




























