Da knap halvdelen af stemmerne var talt op efter søndagens folkeafstemning i Makedonien, havde 90,8 procent stemt for at ændre landets navn til Republikken Nordmakedonien.
Formålet med det nye navn er ifølge regeringen at komme tættere på Nato og EU.
Men allerede før de første resultater var klar, var det modstanderne af navneændringen, der festede foran parlamentet i Skopje.
For en halv time før valglokalerne lukkede, havde kun 34 procent af vælgerne stemt ifølge valgmyndighederne.
Modstanderne havde opfordret til at boykotte folkeafstemningen.
»Det er klart nu, at det er meget usandsynligt, at valgdeltagelsen vil nå grænsen på 50 procent«, siger en partifunktionær fra regeringspartiet til Reuters.
50 procent er grænsen for en gyldig afstemning.
Makedoniens provestlige regering havde appelleret stærkt til befolkningen om at støtte navneændringen, der var aftalt med Grækenland.
Grækenland har siden 1991 modsat sig, at landet kunne kalde sig Makedonien, fordi der findes en græsk provins af samme navn.
Grækenland har frygtet, at republikken Makedonien med 2,1 millioner indbyggere ville gøre territoriale krav på den græske provins, hvis republikken fik lov til at hedde Makedonien.
Grækenland blokerede for, at Makedonien kunne søge optagelse i EU og Nato. Men med navnet Republikken Nordmakedonien kunne sagen have været løst ifølge den græske regering.
ritzau
