50 dræbt og 100 forbrændt ved ulykke i DRCongo

Lyt til artiklen

Mindst 50 er blevet dræbt og 100 andre er blevet forbrændt ved en ulykke med en olietankbil i DRCongo, skriver Reuters.

»Olietankbilen kolliderede med et andet køretøj lørdag«, siger en regional embedsmand.

Viceguvernøren i provinsen Kongo Central, Atou Matubuana Nkuluki, siger, at myndighederne gør, hvad de kan for at hjælpe ofrene.

Ulykken skete ved landsbyen Mbuta, der ligger omkring 130 kilometer fra hovedstaden Kinshasa.

»Vi sørger over omkring 50 menneskers død. Der er samtidig omkring 100 mennesker, der er såret med andengradsforbrændinger«, siger han.

Vejene i den centrale afrikanske nation er berygtede, fordi de ikke er blevet vedligeholdt efter mange års krig og uro.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her