Forsker håber, at klimarapporten kan blive en »brændende platform«

Professor Katherine Richardson er glad for, den nye rapport fra FN's klimapanel er så tydelig. Jens Dresling/POLFOTO

Lyt til artiklen

Havbiolog og klimaforsker Katherine Richardson har været aktiv i klimadebatten i mange år. Hun var en del af det internationale forskerhold, som i august i år slog alarm med en videnskabelig artikel om, at klimaændringerne risikerer at løbe løbsk allerede ved en temperaturstigning på 2 grader.

Fakta

Klimarapport

FN's klimapanel, IPCC, har mandag udgivet en længe ventet rapport om konsekvensen af klimaforandringerne.

IPCC er et uafhængigt panel af forskere, som er udpeget af de enkelte landes regeringer.

Rapporten er den største fra IPCC i fire år. Den er udarbejdet af 91 hovedforfattere fra 40 lande, der har trukket på 6.000 videnskabelige undersøgelser. Rapporten og dens hovedkonklusioner er mandag blevet godkendt af de 193 FN-lande på et møde i Seoul.

Hovedkonklusionerne er:

* At en global opvarmning på 1,5 grader i forhold til 1800-tallet har store konsekvenser for ekstremt vejr, landbrug, fattigdom, havstigning og verdens økosystemer.

* At en global opvarmning på 2 grader er markant værre for menneskeheden på alle områder. For eksempel kan flere hundrede millioner mennesker mere komme ud i fattigdom.

* At verdens CO-udslip fortsat er for stort og skal bremses inden for ganske få år. Senest 2050 skal menneskeheden holde op med at nettoudlede drivhusgasser.

Katherine Richardson, der er professor ved Statens Naturhistoriske Museum, er glad for den nye rapport fra FN's klimapanel om virkningerne, hvis kloden bliver 1,5 eller 2 grader varmere, og muligheden for at begrænse opvarmningen til det. Hun lægger vægt på, at rapportens budskab er så klart.

Forskere advarer mod dominoeffekt: Global opvarmning kan gå amok

»Den virkeligt spændende nyskabelse i rapporten er, at den fastslår, at der er virkelig store forskelle mellem 1,5 og 2 – og så siger det sig selv, at der også er rigtig store forskelle på 2 og 2,5 grader«, siger Katherine Richardson.

Du vidste ikke, at en halv grad gør så stor forskel?

»Jeg kunne intuitivt godt vente, at det ville være sådan, men jeg var ikke klar over, at de videnskabelige beviser for det er så stærke, som de ser ud til at være. Der er lidt blevet en folkelig forståelse af, at rammer vi ikke 2 grader, så er 2,5 grader lige så godt. Eller de 3 grader, som vi ser ud til at være på vej imod. Men i denne rapport står det helt klart, at det gør meget stor forskel, om det bliver er 1,5, 2 eller flere grader varmere«.

Rapporten har altså et klarere budskab, end du havde ventet?

»Ja. Man kan håbe, at denne rapport kan agere brændende platform for beslutningstagerne. Det har vi åbenbart manglet. For mig som forsker har det hidtil været helt uforståeligt, at man ikke ser stærkere reaktioner, at man ikke gør mere for at begrænse CO₂-udslippet, når vores viden er så solid, som den er. Om det er, fordi folk ikke rigtig tror på det, eller tror, at det er så langt ud i fremtiden, at det ikke rigtig gør noget. Eller om vi venter på, at andre blinker først – det er der også lidt af, og den leg kan vi ikke blive ved med«.

Baggrund: Så stor er forskellen på en 1,5 og 2 graders temperaturændring

Er det afgørende, at vi lander på højst 1,5 grader?

»Pointen i det hele er ikke, om man lige præcis rammer 1,5 grad, eller hvor man nu havner. Pointen er, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Forskerne har aldrig sagt, at den hellige grav er velforvaret, hvis vi holder os under 2 grader. Kun at det giver to tredjedeles sandsynlighed for, at vi så kan håndtere opvarmningen«.

Du håber, at rapporten kan blive en brændende platform. Hvad synes du, at der nu skal ske i Danmark?

»Det er ikke kun et spørgsmål om Danmark, det er også et spørgsmål om EU og om verden. Der er vel håb om, at vi kan flytte vores sigte fra EU’s 2020- og 2030-målsætninger og have for øje, hvor vi egentlig skal havne henne. For rapporten siger, at verden skal være på netto-nuludledning (dvs. at eventuelle udledninger skal opsuges f.eks. af ny skov, red.) i 2050. Lige nu diskuterer vi meget, hvordan vi skal nå EU’s 2030-mål, men vi må have en plan i baglommen for, hvordan vi kan nå målet om at være netto-nuludleder i 2050. Det har dælme ikke fyldt ret meget i vores bevidsthed ind til nu«.

Dansk ekspert efter længe ventet FN-klimarapport: Trump-regeringen overraskede positivt

2030-målene er vel heller ikke stærke nok?

»Nej. Overhovedet ikke. Og man overvejer endda i Danmark, om man ikke skal købe sig til nogle af sine reduktioner i andre EU-lande. Men så skubber man det bare foran sig – vi skal jo stadig være på netto-nul i 2050«.

I august sagde du, at vi ikke kan undgå, at den globale opvarmning når op på 2 grader. Tror du nu, at vi kan begrænse opvarmningen til 1,5 grader?

»Med forbehold for at det er meget svært at spå om fremtiden, siger at de videnskabelige argumenter nu, at det burde være muligt. Så hvis det alene var det, det kom an på, vil jeg godt give bedre odds end fifty-fifty på, at vi holder ved 1,5 grader. Om det så vil ske, kommer ikke kun an på, hvordan politikerne reagerer, for det er ikke kun et politisk spørgsmål. Det er dig og mig og virksomhederne – os alle i samfundet. Når vi skal forvalte en global ressource, kan vi ikke bare læne os tilbage og sige, at det skal regeringen klare. For vi har ikke nogen verdensmyndighed. Så vi skal alle sammen være med«.