Blomsten i knaphullet var skiftet ud fra den blå kornblomst til den uskyldshvide edelweiss, da parlamentsmedlemmerne fra Frihedspartiet i Østrig i december var med til præsentationen af den nye regering.
»Kornblomsten var symbol for de østrigske nazister, mens de var et forbudt parti, og derfor måtte den væk ved den lejlighed. Der skulle ikke være nogen problemer med fortiden eller kontroverser«, forklarer filosoffen Joses Mitterer, der har fulgt den højrenationale regerings gøren og laden tæt, lige siden den tiltrådte.




























