Nej, det er ikke noget tilfælde, at den kommer lige nu, EU’s langsigtede klima-strategi, som, hvis den vedtages, gør EU CO2-neutralt i 2050.
Det er snarere i sidste øjeblik, for når COP 24 starter mandag i polske Katowice, skal EU kunne stå på stærkere ben end dem, unionen står på i dag med de hidtidige klimaplaner frem mod 2030. Her lover man at reducere CO2-udslippet med 40 procent.
Gennem et stykke tid har spørgsmålet i Bruxelles været: Hvor ambitiøst vil Kommissionen spille ud? Her var der tre scenarier, som gik igen.
Enten den ambitiøse model, hvor EU forpligter sig til at være CO2-neutralt i 2050. Den såkaldte »nettonulløsning«. Det udtryk kan man lige så godt lære udenad, for det kommer vi til at høre meget i det kommende år.
Eller den mindst ambitiøse: At man ville reducere med 80 procent i 2050. Altså fortsætte vejen med gradvist at reducere CO2-udslippet, som det er blevet aftalt både nationalt og internationalt gennem de senere år. Der florerede også en blød mellemløsning: At man lave en »netto-nul«-løsning, men først fra 2070.
Som bekendt landede Kommissionen på den mest ambitiøse model, som betyder, at EU i 2050 skal kunne optage og oplagre den mængde CO2, vi udleder. Så resultatet bliver et blankt, rundt nul. Det betyder, at der skal plantes mere skov, men også, at man i fremtiden skal kunne oplagre CO2 i jorden.
Med planen, som er den første i syv år, har EU skruet op for ambitionen. Tilskyndet af klimaforandringerne og i sidste instans tilskyndet af FN’s klimarapport, som kom i starten af oktober og som skar ud i pap, at de hidtidige klima-indsatser langt fra var nok. Landene skulle forpligte sig på mere, sagde FN i sin rapport og det signal har EU tilsyneladende hørt.
Der er grønne overalt
»Det er nødvendigt, muligt og i Europas interesse at opnå klimaneutralitet, sagde EU’s klimakommissær, Arias Cañete, da han fremlagde udspillet.
Det gav straks reaktioner, blandede reaktioner vel at mærke. Miljøorganisationen Greenpeace var positive og skrev, at udspillet gav et »skær af håb« og at EU med planen havde kastet en livline ud i forhold til CO2-reduktion. Men, for der er altid et men:
»Det er imidlertid, hvad vi gør i dag og i morgen, der er udslagsgivende for, om vi overhovedet har en chance for at undgå de værste klimakonsekvenser. Derfor skal forslaget også pinedød føre til, at EU hurtigst muligt hæver klimamålet for 2030«, siger Greenpeaces Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver.
Den del, hvad man skal gøre med de eksisterende klima-planer, diskuteres stadig i EU.
Internt er der generelt stor uenighed, når det kommer til klima. En del af de østeuropæiske lande er meget både klima-skeptiske og klima-kritiske, mens især landene i nord presser på for klimaforbedringer.
Der er dog over hele Europa en voksende bekymring hos befolkningerne, hvilket har kunnet aflæses i de seneste valg. Her er grønne partier tordnet frem - bl.a. taler man i grønne kredse om tallet »14« som et næsten magisk tal.
Det henviser til søndag 14. oktober, hvor der var valg i Bayern, valg i Luxembourg og lokalvalg i Belgien. Alle tre steder stormede de grønne partier frem og det samme forventes af ske, når der til maj er valg til Europa-Parlamentet. Og i dag er der så at sige grønne overalt, også i de tidligere østlande, hvor de godt nok ikke fylder meget i parlamenterne, men hvor de er opstillet. Og hvor der er grønne kandidater i næsten alle kredse.
I det grønne parti i EU-Parlamentet, hvor SF, i skikkelse af Margrete Auken, sidder for Danmark, er man dog slet, slet ikke tilfreds med Kommissionens udspil.
»Denne strategi er en spildt muligt for at præsentere klare klimamål frem mod en CO2-fri økonomi, klimabeskyttelse, grønne job og holde den globale opvarmning under 1,5 grad«, siger Bas Eickhout, klimatalsmand for den grønne gruppe.
I løbet af 2019 skal klimastrategien diskuteres i Ministerrådet og i Parlamentet og den kommer til at få indflydelse på en lang række politikområder, bl.a. miljø, energi, transport og forskning.
Som en topdiplomat siget til Politiken:
»Der er en ny retning, der nu sættes for klimapolitikken i EU«.
fortsæt med at læse
