En 55-årig gartner i Steinfeld mellem Bremen og Osnabrück i den tyske delstat Niedersachsen er blevet bidt i hånden af det, der formentlig var en ulv, skriver Flensborg Avis.
Manden sad på knæ og var i gang med at reparere et hegn ved en kirkegård, der ligger ud til et større hedeområde. Da han rakte sin hånd bagud for at få fat i noget, blev han bidt i hånden, og da han vendte sig om, stirrede han angiveligt ind i øjnene på en ulv, mens tre andre ulve få meter væk stod og så på.




























