Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fortæller ved starten af G20-topmødet Saudi-Arabiens kronprins, at europæerne vil kræve, at internationale eksperter skal være med til at efterforske mordet på den saudiske journalist, Jamal Khashoggi.
Under en fem minutter lang samtale på sidelinjen af mødet sender Macron samtidig et 'meget bestemt' budskab til kronprins Mohammed bin Salman: At der skal findes en politisk løsning på krigen i Yemen.
Det oplyser en af den franske præsident medarbejdere til Reuters.
G20-topmødet finder sted i Buenos Aires i Argentina.
Highfiver Putin
Der har været mange spekulationer om, hvordan de forsamlede ledere vil tackle den saudiske kronprins. Han er under stærk mistanke for at have beordret mordet på journalisten Jamal Khashoggi.
Han blev myrdet og efter alt at dømme parteret på det saudiske konsulat i den tyrkiske by Istanbul i starten af oktober.
Kina truer: Trump skal ikke tro, at han kan slå KinaDa deltagerne myldrer ind i konferencesalen i Buenos Aires, er Ruslands præsident, Vladimir Putin, storsmilende, da han highfiver og trykker hænder med Salman.
Det er en påfaldende markering, som syntes at signalere, at Rusland ikke vil lade sig afskrække af, at den saudiske kronprins sættes i forbindelse med mordet.
Vil drøfte mordet
Men at alt ikke er som før, kan man se, da det såkaldte familiefoto med lederne skal tages. Her er Salman skubbet helt ud på fløjen, mens USA's præsident, Donald Trump, Japans premierminister, Shinzo Abe og Argentinas præsident, Mauricio Macri, står forrest og midtfor.
Macri har op til G20-topmødet sagt, at de forsamlede ledere skal have en mulighed for at drøfte mordet på Kashoggi.
Khashoggi arbejdede som journalist for den amerikanske avis Washington Post. Hans lig - eller dele af liget - er endnu ikke fundet.
Mohammed bin Salman har i længere tid fungeret som Saudi-Arabiens egenlige leder. Det er ham, der har ført an i en krig mod shiamuslimske oprørere i Yemen.
De saudisk-ledede flybombardementer har udløst en vold humanitær krise i landet.
ritzau
fortsæt med at læse




























