Donald Trump har altid været glad for generaler. Eller rettere for den måde generaler med stjerner på uniformen ranker rygge, og deres kort klippede hår ser ud på. Ligesom på film. Det ved vi, fordi Donald Trump ofte har sagt det højt.
Allerede da Trump efter at være blevet taget i ed som præsident præsenterede sit hold under en traditionel frokost i januar 2017 fremhævede han James Mattis og John Kelly som »mine generaler«, der vil »gøre os trygge«. De »kommer lige fra castingbureauet«, sagde Donald Trump, der selv som ung mand undgik militærtjeneste på grund af en fodskade.



























