Den mistænkte for angrebet ved det store julemarked i Strasbourg var kendt af politiet og stod på en liste over potentielt radikaliserede og farlige personer. Og få timer inden manden gik til angreb på menneskemængden i Strasbourgs centrum og dræbte tre og sårede 11, ransagede politiet mandens hjem og fandt sprængstoffer.
Det skriver flere nyhedsbureauer, blandt andre AP.
De franske myndigheder har ikke oplyst noget om et eventuelt motiv for angrebet. Men den franske anklagemyndighed betragter angrebet som et terrorangreb.
Overblik: De store europæiske terrorsagerManden, som er 29 år, er tidligere dømt i Tyskland og Frankrig for kriminalitet, som ikke er relateret til terror.
Alle julemarkeder under bevogtning
Angrebet fandt sted inden for en sikkerhedszone rundt om julemarkedet, som hvert år besøges af et stort antal mennesker, og som tilbage i 2000 var centrum i et planlagt terrorangreb, som blev forpurret, skriver AP.
Flere indbyggere i Strasbourg, der ligger tæt ved grænsen til Tyskland, er gennem de senere år blevet tilbageholdt, fordi de har haft forbindelser til jihadister i Syrien eller er blevet arresteret, da de vendte tilbage fra landet.
Toptrænede specialstyrker er Frankrigs sidste værn mod terroristerneOmkring 350 medlemmer af de franske sikkerhedsstyrker leder nu efter den mistænkte, som ifølge det franske nyhedsbureau AFP blev såret af soldater fra antiterror-korpset, da han flygtede fra gerningsstedet.
Trusselsniveauet i Frankrig er hævet til højeste niveau, grænsekontrollen forøget, og der er indsat ekstra bevogtning af alle franske julemarkeder på grund af risikoen for copycat-angreb.
Siden 2015 er 246 mennesker dræbt i forbindelse med terrorangreb i Frankrig.
fortsæt med at læse




























