Den Europæiske Centralbank (ECB) overtog onsdag styringen af en hårdt trængt italiensk bank. Det er et hidtil uset skridt fra ECB’s side, som viser, hvor udsat eurozonens finansielle system er over for Italiens politiske kaos og vaklende økonomi.
Banca Carige er en mellemstor bank, hvis potentielle sammenbrud ville få store konsekvenser. Politikere og økonomer, der holder et vågent øje med mulige symptomer på en ny krise, siger, at Italien og landets stærkt forgældede banker i årevis har givet anledning til bekymring.
Ydermere har den politiske linje og udtalelserne fra den populistiske regering i Rom blot skabt flere problemer for de italienske banker og, i forlængelse heraf, hele økonomien.
»Det er ikke en bank, der er stor nok til at forårsage en systemkrise«, siger Lorenzo Codogno, der er tidligere cheføkonom i det italienske finansministerium og i dag står i spidsen for konsulentvirksomheden LC Macro Advisors i London. »Men vi har oplevet, at selv små banker kan volde store problemer«, siger han.
»Den nuværende regering er ikke rustet til en gennemgribende bankkrise«, siger Lorenzo Codogno.
ECB’s beslutning om at overtage styringen har indtil videre beroliget investorer og overbevist dem om, at den sårbare Banca Carige, Italiens 10. største bank, ikke vil udløse en større krise.
Centralbanken har udnævnt seks personer til at stå i spidsen for Banca Carige, som primært opererer i området omkring Genoa. Det sker, netop som størstedelen af bankens bestyrelse har trukket sig, da det ikke er lykkedes dem at rejse ny kapital.
Det er første gang, at ECB har indsat en ny bestyrelse i en kommerciel bank, siden den i 2014 fik udvidet rammerne for sit tilsyn med banker.
Nyheden om centralbankens indgriben blev modtaget med en relativ ro på de finansielle markeder. Euro Stoxx-indekset faldt med to procent på en dag, hvor de fleste aktier oplevede fald.
Men spørgsmålet om, hvem der skal overtage Banca Carige – og hvorvidt aktionærerne ønsker at hæfte for noget af gælden – vil formentlig skabe fornyet spænding mellem centralbanken og Italiens koalitionsregering.
Det vil under alle omstændigheder blive vanskeligt at opstøve en køber. Hvis bankens problemer vokser, vil centralbanken ifølge de europæiske regler være nødsaget til at tvinge aktionærer og kreditorer til at hæfte for en del af tabet.
Hvis det sker, risikerer centralbanken at tørne sammen med regeringen i Rom. Koalitionsregeringen bestående af højrefløjspartiet Ligaen og det populistiske parti Femstjernebevægelsen har indtil videre forsøgt at forsvare aktionærernes og obligationsejernes interesser. En stor del af denne gruppe hører til Italiens middelklasse.
Banca Carige, hvis rødder går tilbage til Christoffer Columbus’ tid, betaler en astronomisk høj rente på 16 procent på nyudstedte obligationer.
Plages stadig af finanskrisen
Afkastet fra italienske aktier har været svækket siden sidste måned. Det skyldes, at regeringen måtte lægge den konfrontatoriske linje om efter at have været på kollisionskurs med EU-Kommissionen om sit budgetudspil, der ville være i strid med reglerne som følge af et for stort budgetunderskud. Kursskiftet har været med til at mindske presset på bankerne.
Men den italienske økonomi er aldrig rigtigt kommet sig oven på finanskrisen i 2008. Dengang gik virksomheder nedenom og hjem, og mange låntagere mistede deres jobs eller tjener i dag langt mindre end dengang.
Det har betydet, at mange af Banca Cariges låntagere har været bagud med betalingerne eller slet ikke betaler af på deres lån. Mere end en fjerdedel af bankens udestående lån anses for at være misligholdte.
Den midlertidige bestyrelse, der er indsat af Den Europæiske Centralbank, ventes at ville sælge institutionen. Banken anses dog ikke for at være insolvent; tabene beløb sig til 189 millioner euro (1,4 milliarder kroner) i løbet af de første ni måneder af 2018, mens indtjeningen lød på 373 millioner euro (2,8 milliarder kroner).
Centralbankens indgriben kommer, efter at størstedelen af bankens bestyrelse har trukket sig. Det lykkedes nemlig ikke at overbevise bankens største aktionærer, der er medlemmer af den velstående Malacalza-familie, om at støtte planerne om at rejse mere kapital.
Den midlertidige bestyrelse består blandt andet af bankens nuværende direktør, Fabio Innocenzi, og formand, Pietro Modiano. Begge er for nyligt blevet hvervet af banken. De vil have større beføjelser til rådighed end hidtil, fordi de er udnævnt af centralbanken. Blandt andet er de bemyndiget til at sætte dagsordenen på kommende aktionærmøder.
»Beslutningen om at indsætte en midlertidig bestyrelse er en tidlig interventionsmekanisme, som er beregnet til at sikre kontinuiteten og indfri målene i en strategisk plan«, lyder det fra Den Europæiske Centralbank i en pressemeddelelse.
Oversættelse: Christoffer Østergaard
fortsæt med at læse
