Krystalkugler har aldrig været gode til at forudsige fremtiden, og intet tyder på, at de bliver bedre i det nye år. Festen er slut på de finansielle markeder, den globale økonomiske vækst er begyndt at falde, og der er stigende usikkerhed omkring handelskrig og Brexit. Derfor ser topcheferne i danske virksomheder frem mod 2019 med bekymring, især i de børsnoterede virksomheder, som har oplevet store kursfald på deres aktier.
Her er fire af de vigtigste spørgsmål, som optager topcheferne ved indgangen til det nye år:
Holder opsvinget?
Det globale økonomiske opsving er ved at miste pusten. For et år siden så alt rosenrødt ud med et sjældent synkront opsving i USA, Kina og EU. Men i begyndelsen af 2018 toppede væksten, og siden er den faldet. USA holder sig på en relativt høj vækstrate omkring tre pct., men EU får svært ved at præstere mere end det halve af USA. Kina er den største bekymring, for Kina har været vækstmotoren i den globale verdenshandel i mange år.
Der er mindst tre årsager til opbremsningen. For det første er pengepolitikken strammet i USA. Den amerikanske rente er sat op for niende gang, og den amerikanske centralbank suger nu penge op i stedet for at pumpe dem ud i den amerikanske økonomi. For det andet er der stor usikkerhed om, hvad der sker med verdenshandelen i 2019, når våbenhvilen i USA’s handelskrig med Kina udløber. Den tredje årsag er den kaotiske situation i EU, med Brexit som hængeparti og usikkerheden om, hvordan EU’s økonomier reagerer på, at Den Europæiske Centralbank nu er holdt op med at pumpe penge ud.
Bundlinjen: Frygten styrer verdens børser i 2019En ny finanskrise er den største trussel mod den globale økonomi. Finanskrisen i 2008 udløste en økonomisk krise, som det tog næsten ti år at slippe ud af. Koblingen var dengang, at bankerne kollapsede og skar dramatisk ned på lån til virksomhederne, som så kom i vanskeligheder og sendte krisestafetten videre i en nedadgående spiral.
I dag er bankerne langt bedre polstret, og en ny økonomisk krise vil snarere være en følge af børskrak, handelskrig, politiske og militære begivenheder eller en årsag, som vi ikke kan gætte i dag. Risikoen er ikke stor, men den er større end for et år siden. Centralbankerne vil træde hjælpende til, men de kan ikke alene holde hånden under den globale økonomi.
Holder væksten i Danmark?
Det går godt i Danmark. Beskæftigelsen har aldrig været højere, tæt på 2,8 mio. lønmodtagere, og tallet er vokset med 54.000 i år, den største stigning på et år siden finanskrisen i 2008. Til trods for at mange virksomheder melder om mangel på arbejdskraft, er der stadig reserver at trække på.
Overvismand, professor Michael Svarer gav kort før jul i Morgenavisen Jyllands-Posten denne karakteristik af dansk økonomi: »Siden 2013 har der været fremgang afløst af fremgang, og vi er egentlig meget optimistiske omkring fremtiden«.
Bundlinjen: Det nytter ikke, at bankerne bare siger undskyldRegeringens økonomer en enige, og både bnp-vækst og produktivitet kom pludselig til at se rigtig pæne ud, da Danmarks Statistik fik talt det hele med. Men optimismen skal tages med et gran salt.
Dansk eksport får det sværere, når verdenshandelen og den globale økonomi vokser mindre. Brexit kan koste adgang til det britiske marked, men er uafklaret. Den største trussel er udviklingen på det tyske marked, der er Danmarks største eksportmarked. Danske virksomheder er i stor udstrækning underleverandører til tysk industri, og dermed til tysk eksport. Biler er en af Tysklands vigtigste brancher og eksportprodukter, og den har nu vanskeligheder, som siver videre til danske leverandører.
Hvem vinder valget?
Hvis Socialdemokratiet kommer til magten ved folketingsvalget, så har partiet bebudet en række udspil, der især vil ramme iværksætterne og generationsskiftet i virksomhederne. Det vil koste vækst, men det er uvist, om Socialdemokratiet kan finde et flertal for stramningerne. Partiet har også en mere ambitiøs grøn energipolitik, som kan skabe flere jobs, men heller ikke her er et politisk flertal sikret.
Bundlinjen: Pas på – nu falder prisen på boligerFå i erhvervslivet har illusioner om skattelettelser til virksomheder eller højere indkomster, uanset hvem der vinder folketingsvalget. Det samme gælder forhåbningerne om at få lov til at hente faglært arbejdskraft uden for EU. Samlet set vil forskellen på den nuværende regerings og en socialdemokratisk regerings erhvervspolitik være marginal.
Hvem bliver topchef i Danske Bank?
Årets mest markante fyringer var adm. direktør Thomas Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen i Danske Bank. Den vigtigste ansættelse i 2019 bliver den ny topchef i Danske Bank. Det skal være en m/k med den dybe finansielle kompetence, som den nye bestyrelsesformand Karsten Dybvad ikke selv besidder.
Danske Bank har brug for en person, der kan balancere kravet om at tjene penge med kravet om en høj forretningsmoral. Hvidvaskskandelen har trukket Danske Banks omdømme helt i bund, men det er ikke kun tilliden til Danske Bank, som skal genoprettes. Det skal Danmarks omdømme i det internationale samfund, og det har betydning for alle virksomheder, som har lidt skade.
Bundlinjen: Dansk økonomi er bomstærk ved indgangen til 2019, men der er modvind på de globale markeder, og den vil i løbet af året trække væksten i dansk økonomi ned. Måske mere, end vismændene og regeringens økonomer forventer.
fortsæt med at læse
