Sundhedsvæsenet tog ingen chancer, da der opstod mistanke om ebolasmitte hos en voldsomt syg patient.

Isoleret: Patient kan have taget ebola med til Sverige

Der tages ingen chancer, hvis der er frygt for ebola hos patienter. Her er det spanske sundhedsarbejdere, der overfører en ebolasmittet patient til en isoleret afdeling i 2014. Foto: Uncredited/AP
Der tages ingen chancer, hvis der er frygt for ebola hos patienter. Her er det spanske sundhedsarbejdere, der overfører en ebolasmittet patient til en isoleret afdeling i 2014. Foto: Uncredited/AP
Lyt til artiklen

Vedkommende brækkede sig voldsomt. Og har netop været i Burundi.

Den kombination har vakt bekymring i Sverige, hvor lægerne frygter, at vedkommende kan have bragt ebolasmitte med sig hjem efter et ophold i det afrikanske land.

Cheflæge Mikael Köhler understreger imidlertid over for lokalavisen Enlöping-Posten, at patienten ikke har været i områder, hvor der i øjeblikket er frygt for aktiv ebolasmitte.

Særdeles smitsom og særdeles farlig

Men for en sikkerheds skyld er vedkommende nu overført til Akademisk Sygehus i Uppsala og anbragt i total isolation. Samtidig er modtagelsen på det sygehus, vedkommende henvendte sig til først, nu lukkket.

Personalet og de lokaler, der blev benyttet under de indledende undersøgelser, skal nu tjekkes for eventuel smitte med den farlige sygdom.

Ebola: Eksperter er klar til at håndtere et udbrud i Danmark

Først i aften ventes prøver at be- eller afkræfte, om manden er ramt af ebola.

Udbrud har kostet mange menneskeliv

Det er en sygdom, der har vist sig at være meget smittefarlig, og som har en høj dødelighed. Den stammer fra Afrika, hvor den mistænkes for at stamme fra flagermus eller aber.

Så sent som i september blev der konstateret et ebolaudbrud i DRCongo. Og i 2015 døde over 10.000 under et omfattende udbrud i Vestafrika, hvor især Liberia, Sierra Leone og Guinea blev ramt.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her