Amerikanske troppers Syrien-exit afhænger af kamp mod IS

Lyt til artiklen

De amerikanske troppers tilbagetrækning fra Syrien kommer ikke til at ske, uden at en række betingelser er opfyldt.

Det siger præsident Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, i forbindelse med en tur til USA's allierede Israel.

Her understreger Bolton, at USA's farvel til Syrien blandt andet kommer an på, om alle dele af den militante gruppe Islamisk Stat (IS) er bekæmpet.

Donald Trump erklærede i december gruppen for besejret. Det skete, da han samtidig annoncerede, at USA's 2000 soldater trækker sig fra Syrien. Flere har dog sået tvivl om Trumps udmelding, om at IS er bekæmpet.

Jim Mattis beder militæret om at bevare troen på USA

Ud over bekæmpelsen af IS vil USA have forsikringer fra Tyrkiet.

John Bolton siger således, at Tyrkiet skal love for de kurdiske kæmperes sikkerhed i området i det nordlige Syrien. Kurderne er allieret med USA.

»Vi mener ikke, at tyrkerne bør foretage militære handlinger, som ikke er fuldstændigt koordineret med USA«, siger Bolton.

Han tilføjer, at Donald Trump har understreget, at han »ikke vil tillade Tyrkiet at dræbe kurdere«.

Bolton rejser til Tyrkiet mandag.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her