Otte soldater fra FN's fredsbevarende styrker er søndag blevet dræbt i et angreb i det vestafrikanske land Mali.
Det oplyser FN ifølge nyhedsbureauet AFP.
Mali har siden et militærkup i 2012 været præget af voldsomme uroligheder.
Al-Qaeda-tilknyttede ekstremister har siden 2015 regelmæssigt angrebet sikkerhedsstyrker og den fredsbevarende FN-mission, Minusma, i landet.
Grupperne dominerer helt dele af det afrikanske land, som er uden for den maliske regerings kontrol.
Danmark bidrager i øjeblikket til FN's fredsbevarende operation i Mali med et stabsofficerbidrag på en person.
ritzau
fortsæt med at læse




























