Fire dræbt forud for store demonstrationer i Venezuela

På tværs af landet er demonstranter for og imod præsident Nicolás Maduro gået til angreb på hinanden. Foto: Carlos Garcia Rawlins/Ritzau Scanpix
På tværs af landet er demonstranter for og imod præsident Nicolás Maduro gået til angreb på hinanden. Foto: Carlos Garcia Rawlins/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den politiske temperatur i Venezuela har længe været omkring kogepunktet, og natten til onsdag har det udviklet sig fatalt for fire personer i landet.

På tværs af landet er demonstranter for og imod præsident Nicolás Maduro gået til angreb på hinanden.

Natten til onsdag har fire mistet livet i den forbindelse. Det oplyser både politiet i Venezuela og en uafhængig organisation til nyhedsbureauet AFP.

De fire dødsfald er en ildevarslende optakt til de demonstrationer, der er planlagt onsdag i landets hovedstad, Caracas.

Den uafhængige organisation hedder Social Conflict Observatory. Den oplyser til AFP, at den ene af de fire, som mistede livet natten til onsdag, var en 16-årig dreng.

Han er død, efter at være blevet pådraget 'kvæstelser af et skudvåben under en demonstration', skriver observatoriet til AFP. Den 16-årige er død i Caracas.

De tre andre er døde under uroligheder i den sydlige delstat Bolivar.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her