Egyptens parlament støtter, at Sisi kan blive til 2034

Lyt til artiklen

Egyptens parlament har ifølge AP med overvældende flertal vedtaget forfatningsændringer, som medfører, at landets præsident, Abdel-Fattah el-Sissi, kan forblive på sin post indtil 2034.

Sisi blev valgt første gang i 2014, efter at han havde stået i spidsen for afsættelsen af den islamistiske Mohamed Mursi.

Nu får Sisi mulighed for at genopstille til yderligere to embedsperioder - altså 12 år mere, efter at hans embedsperiode udløber i 2022.

Parlamentsformand Ali Abdel Aal har tidligere oplyst, at han havde modtaget en 'anmodning fra en femtedel af de folkevalgte (120 af 596 parlamentarikere) om at ændre visse paragraffer i forfatningen'.

Sidste år blev Sisi genvalgt med 97 procent af stemmerne.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her